Mottaker: | FANNY RIIS |
Datering: | 25. april 1887 |
Sted: | MÜNCHEN |
Tekstvarianter | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Konvolutt
Signorina Fanny Riis
Via Condotti 21
Roma
Italia.
Faksimile |
Kære frøken Riis!
Jeg er nu for tiden så plaget med brevskrivning at det, indtil idag har været mig en umulighed at besvare Deres henvendelse.
De skriver at De agter at søge ansættelse i et af vore regeringskontorer og udbeder Dem i den anledning en anbefaling fra mig.
Jeg har imidlertid ingen klar forestilling om, hvilke kvalifikationer der kræves for at blive antaget i departementstjeneste.
Om Dem ved jeg af personlig erfaring at De i Deres forholdsvis lange funktionstid
som bibliotekar, økonom, regnskabsfører og sekretær i den skandinaviske forening i Rom, stedse har lagt for dagen den mest exemplariske ordenssans og samvittighedsfuldhed.
Faksimile |
Jeg ved at De besidder en ualmindelig stilistisk evne og mangeårig øvelse i at udtrykke Dem skriftligt.
Deres klare intelligents og nedarvede dannelse har jeg ofte havt anledning til at glæde mig over.
Derhos er De jo i besiddelse af grundige sprogkundskaber og af kendskab til livet og til forholdene overhovedet.
Bedst vilde det visst være om De rejste derop og personlig talte Deres sag.
Men hvis De ikke vover at foretage den lange rejse på det uvisse, så må De se at få
nogen anden til at tale og virke for Dem.
Faksimile |
Og hvis De tror at mine foranstående udtalelser kan gavne Deres sag, så må De gerne oversende dette brev samtidig med Deres ansøgning.
Med vore bedste ønsker om et godt udfald tegner jeg mig
Deres hengivne
Henrik Ibsen.